Glastimer

by Louise Juhl Dalsgaard

Glastimer.

Tid, der løber gennem dagene, som sand gennem fingre. Glas, der splintres og bundfældes i drømme. Drømmene, der strækker sig for langt: Ind i dagene og ud i livet og væk fra den krop, der venter på søvn.

For få timer og for meget glas.

Jeg ånder på ruden og tegner et ubehjælpsomt hjerte i duggen. Knocking on heavens door.