Globus
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg tænder en Barndommens globus:
sluger grådigt løgnen om lykke
mens
vrængende stjerner, nætter og dage
nådeløst slukker
det digt, jeg skrev.
Jeg tænder en Barndommens globus:
sluger grådigt løgnen om lykke
mens
vrængende stjerner, nætter og dage
nådeløst slukker
det digt, jeg skrev.
Og så fik jeg lige lyst til at give dig et juleknus. 😉
Nøj hvor du altså bare er den bedste kalendernisse, jeg har haft besøg af.
Tak! 😀
Også julekram fra mig. Ikke meget jeg kan give dig. Men en krammer. Altid, mange endda.
Og stjernerne vrænger kun når de er uoplagte 😉
Det er godt nok nogle efektive stjerner der sådan både kan slukke dage og nætter… jeg svømmer hen og svømmer med
okay så…. så får du også et jule kram her fra… 😀
Jamen mine stjerner er sgu også effektive. Blænder så man ikke kan se, men lyser også op, så alt kan ses.
Paradoks?
Selv julekram 🙂