Heavy ballast (Challenger)
by Louise Juhl Dalsgaard
Man må træde i karakter. Karakteroptræde. Så jeg ifører mig en skudsikker vest, tung af bly og går ud i verden.
Går ind i verden.
Her og nu – beskyttet og med pondus – er jeg rede. Til slaget. Slagene. Til gøremål og forbifarts-smil, skulderklap og ligegyldigheder. Inddirektheder, gisninger og tralalalala.
”Is there anybody out there?”, kunne man spørge, men jeg undlader. Jeg er forberedt. På det ene og det andet.
Jeg kan. Jeg vil. Bør. Må. Jeg skal. Klar. Parat bag rustning og påtaget tyngde.
Three, two, one, zeeeerrroooo. Rumfærgen er opsendt. Jorden venter.
Du KAN.
Jeg ved det.
Jeg har selv læst det.
I min hemmelige bog.
Du KAN.
Jeg ved det.
Jeg har selv læst det.
I min hemmelige bog.
Wauuuvvv, dén bog gad jeg godt at eje. Du er godt nok sød, sådan at læse op af den for mig 😀
(det er du også alligevel 🙂 )
Wauuuvvv, dén bog gad jeg godt at eje. Du er godt nok sød, sådan at læse op af den for mig 😀
(det er du også alligevel 🙂 )
God tur, vi ses hernede 🙂
Glæder mig til at se dig tilbage med fuld tyngde.
… And we have a liftoff. Houston reporting all well on space shuttle ‘Ballast’. Alt er vel, returrejsen er begyndt og verden venter på at møde en ny genfødt ballast, der kan give den pondus, som er krævet for, at den guddommelige maskine ‘Deus ex Machina’ igen skal lade tandhjulene klikke sammen. Igen skal Ballast vandre i jordtyngde og forsøde vores dagligdag med eksotiske historier fra kendte hemisfærer og dagligdags oplevelser fra det mystiske ukendte …
Velkommen tilbage til Rumskib Jorden … Medpilot. 🙂
Acq: Dejligt at have kindered spirits. Hernede, hvor jeg mangler tyngden og derfor må iklæde mig den tunge rustning …
Tekst: Takker. Troede ellers jeg havde fået min almisse fra dig i form af en tíér 😉
WhaggaWhagga: Puhhh genfødsel giver mig sved på panden. Tror desværre jeg må skuffe: Jeg er selvsamme Ballast som hidtil, men nu med nogle måne-erfaringer i bagagen, der måske kan bruges – på jorden. Alt andet lige vil jeg være dybt taknemlig for en medpilot, så hvis du vil følge mig her på min jordiske færd, vil du gøre mig stor ære 😀
Vi ses!
@Ballast. Kan du mærke den buldrende basresonans ? “Is there anybody out there ?” Kunne sagtens forestille mig den efterfølgende meget smukke guitarpassage som underlægningsmusik til en rejse i vægtløs (meta)fysisk tilstand.
En badebro, fugle, børn der leger, en arrig nabo med hækkesaksen – livets dovne puls. Man bliver nemt katatonisk af at lytte til det, men hold da op, hvor er det smukt – og livet 😉
Eller: Børn der leger med en arrig nabo med hækkesaks….”I’m afraid Dave”! 😀
Og er en rumfærge iøvrigt en færge der sejler med rum? mellem rum? mellemrum? Hmmm….tror bare jeg snupper mig en rum-toddy og sender gamle Major Tom en venlig hilsen…. 😉
Penpal:
JA basresonanser er et helt kapitel for sig selv. Dén rumlen, der sætter sig i kroppen og rører en på en måde, man ellers ikke kan nåes…Det er smukt. Meget!
M:
Nu er du afgjort mere velbevandret i filmuniverset end jeg, så DAve og hækkesakse lader jeg bare dig om (haven´t got a clue 😉 )
En færge, der sejler med rum. Og tid. Masser af tid. Lufthuller, oaser og MellemRum. Var der nogen, der sgade noget om, at det var hyggeligere at ære syg hvis man var i sommerhus? Eller tog jeg fejl? 😀
Men skål. I Charlesmagne og Gensyn med Brideshead….
@M Hahahahaha. Very funny. Nu leger mine imaginære børn ikke med arrige naboer. Men sjovt (og skræmmende) er det 🙂
Hvis det er sådan dine synapser driller dig forstår jeg din angst 🙂
Tag en trøstetoddy. Det er ikke så slemt endda.. 🙂
@M og Penpal:
Der er vist noget der passerer forbi mine antenner her…Håber i forstår hinanden, for jeg er stået af 😀
Men kom endelig forbi på månen, hvis i får tid 😉
@ballast. Hvis du læser mit svar med basresonnansen igen, vil du forstå 😉 – tror jeg…
Hmmm er ikke helt sikker. Men det vigtigste er, at i forstår. Hinanden og jer selv 😀
PS: Jeg forstår ikke engang mig selv, så måske det er for meget forlangt at jeg skal forstå i andre 😉
Jeg tror det er billedet af den arrige nabo med hækkesaksen der hjemsøgte M 🙂