Louise Juhl

mine hænder er urolige, flaksende fugle, og min mund er helt stille, i går læste jeg, at det er muligt at skabe en kunstig vagina, at dyrke stamceller omkring en selvnedbrydelig vaginaform, at sætte den op i en skede, at lade den vokse sig hel og hul, med tiden vil formen så æde sig selv og kun de konkyliesusende vaginaceller leve videre, et bjørnehi, jeg tænker, at jeg er sådan en stille uro, en stamcellebærer, jeg forestiller mig, hvordan jeg planter mig selv rundt omkring og vokser, og nogen vil tro, at jeg er pussy, men jeg er kun en form, jeg forsvinder så snart hullet kan klare sig selv, puf, tilbage er kun de urolige hænder og hovedet, der flakser, og det fine fine hulerum, som du kan vokse og forsvinde i.