Louise Juhl

Juni lyder som en fjern planet, som nogen, man skriver til, “kære juni”, som en park i New York fuld af løbere med hovedtelefoner og hunde, der pisser. Juni er halvvejs, det er det halvtomme glas, man pludselig ser, er halvfyldt, det er dyner hængt over en snor i haven, det er gæssene hæse flugt over himlen.
Min mor er født i juni. Den fjerde dag i måneden – i tvillingens tegn ligesom Marilyn Monroe og Prince. Mennesker født i tvillingens tegn er tilpasningsdygtige og fleksible, min mor kan nå sin albue med spidsen af næsen og kan flere dage i forvejen forudsige torden, det er noget med bladenes raslen og at hun mærker en trykken for ørene.
Da jeg var mindre, havde jeg tit ondt af hende, ikke så meget fordi hun havde travlt med både arbejde og børn og hus, men fordi hun hvert år til sin fødselsdag ønskede sig ting til huset, kedelige ting, praktiske redskaber. En håndstøvsuger, en ekstra lang fluesmækker, viskestykker, et badeforhæng. Filtdutter til stolenes ben, så de ikke satte mærker på gulvet. Ét år fandt jeg en firkløver og satte i ramme og forærede hende, og hun blev så glad, at hun græd, og jeg var i tvivl, om det var af glæde eller i skuffelse.
Vi havde egentlig en plan om at tage på højskole, bare os to, en uge, to, lære de vilde planters navne at kende, sanke urter, samle bær. Men der var altid noget, der kom i vejen, tiden – enten var der for længe til eller også blev det med for kort varsel, og nu sidder jeg og tænker på, om vi ikke bare skal gøre det. Min mor og mig, om ikke andet, så lave vores egen lille højskole, en uge på klitheden i Thy, finde strandarve, gul snerre, smalbladet høgeurt. Eller bare gå langs vandet, til vi ikke orker længere og så sætte os ned. Måske vil jeg spørge hende, hvad hun tænkte dengang, om hun nogensinde var vred på mig, om hun mente det, da hun sagde, at hun friviligt ville lade sig køre over, hvis hun vidste, at det ville gøre mig rask. Jeg vil også gerne høre, om hun holder mest af morgener eller af aften, hvad hendes yndlingstal er, hvilken kendt person, hun helst ville møde. Der er så meget, jeg ikke ved, om det menneske, der har sat mig i verden.
I dag for 89 år siden blev der sat kulderekord: -3,5 grader målt i Lemvig. Her til morgen viste termometeret 16 grader allerede klokken kvart over syv. Om to dage fylder min mor femogfirs, om fire dage fejrer vi det med kaffe og flag i Aalborg, om ti dage drikker jeg bobler i en boghandel i København, om nitten dage spiller jeg koncert med David i en gårdhave i Aarhus. Jeg elsker min mor. Og Aalborg, mousserende vin og musik. Og juni.