Louise Juhl

I nat vågnede jeg og var bange. For mørket og i mørket. Mit hjerte galopperede helt bogstaveligt og det suste for mine ører. Jeg kunne høre lyde, men turde hverken rejse mig eller tænde for lyset, så jeg måtte forsøge noget andet. Jeg tænkte på Kirsten.
Først gentog jeg det for mig selv fem gange: Kirsten, Kirsten, Kirsten, Kirsten, Kirsten, så fem gange mere. Derefter overvejede jeg navnets mulige betydninger, Kirsebærsten, Kirkesten, en pigeudgave af Karsten? Jeg udtalte navnet på engelsk. På dansk er navnet stødfuldt og lidt spidst, på engelsk er det støvet og erotisk. Jeg forsøgte også at komme i tanke om alle de Kirsten’er, jeg kender eller har kendt, det er mange, de fleste var voksne allerede i min barndom og må altså nu være pænt over halvfjerds.
Kirsten er en slags Sonja fra Saxogade, bare fra Jylland. Kirsten rummer en særlig bramfri snusfornuft. Kirstens hænder er skruet godt på, hun er stædig, men ikke konfrontationslysten. Kirsten siger sin mening, der hvor det giver mening, og holder sin mund der, hvor det ikke gør. Kirsten kan godt lide planter, smukke men robuste planter: Storkenæb, Løvefod, Lærkespore. Hun går i haven et par timer lørdag eller søndag, men også en sen hverdagseftermiddag, hvis det lige stikker hende. Kirsten er ikke meget for tv, hun ser nyhederne med et halvt øje, men synes generelt, at virkeligheden er mere interessant end gengivelser af den.
Kirsten går til gymnastik, men ikke til yoga, og vil hellere trave en tur med kollegerne end at gå på cafe. Kirsten husker andres fødselsdage, ikke med surprise og fanfare, men med et håndtryk og “tillykke”. Kirsten er stolt af sine børn, de gør det godt, synes hun, men er ikke på venindefod med dem. Kirsten holder sin familie lidt for sig selv, og sig selv lidt lidt for sig selv i familien.
Kirsten er ikke et barn. Kirsten har aldrig været et barn. Kirsten er født med en skostørrelse 37 og er en meter og femogtres i højden, og sådan vedbliver hun at være lige indtil hun en dag – helt udramatisk – holder op med at være mere.
Kirsten er ikke bange for mørke.