Louise Juhl

Bror sidder på gulvet, han har lagt tørklæder fra mors skuffe i en cirkel. Han fingererer ved stoffet, sørger for at alt er, som det skal være.
“Cirklen må ikke være utæt”, siger han, da jeg spørger til det.

Han begynder at snøfte, jeg går ind til ham, ind i cirklen, jeg lægger en arm om hans skulder, spørger, om han er ked af noget?
Han ryster på hovedet:
“Nej”, svarer han “men hvis ikke jeg græder, så bliver jeg det”.