Louise Juhl

Kære liderlige krop i september, du mandarinrøde bryst, Psorea.

Her er ni diæter at svælge i, jeg når kun fem, før jeg bytter et hjerte ud med en hjerne, godt for noget, no doubt.
Kære histrioniske personlighed, kære autoimmune selvhad, nu med rødbede på skjorten: version en komma nul:
Kære radiovært,: se! En stemme, den siger ikke: rejs jer fordømte her på jorden, men: vind og forsvind, eller.
Nu i disen her til morgen, kind of faceraped. Jeg forlanger ikke mit ansigt tilbage, kun kærligheden og at nogen synger: “nu er solen død, mor”.