Om at finde og blive fundet.

by Louise Juhl Dalsgaard

Man kan råbe og skrige. Skælde og smælde. Man kan buldre og brage. Som tomme tønder, som torden taler.

Man kan gå til og fra, ind og ud. Man kan gå bort, man kan gå mod. Gode råd og det modsatte.

Man kan trygle og bede. Håbe og tro. Det bedste og det værste.

Man kan kaste håndklædet i ringen. Man kan kaste mønter i brønden. Man kan kaste med sten efter glashuse.

Man kan rasle med sabler, true til tavshed.

Man kan martre i drømme. Og virkeligheder.

Man kan briste eller bære. Man kan briste Og bære.

Man kan vrisse og vræle, trøste og sukke. Man kan lytte, man kan nå.

Man kan hoppe og danse. Vælge og vrage. Man kan også lade være.

Man kan se og man kan mærke. Man kan føle og fornemme. Ramme ind og nå frem.

Man kan holde om og holde af. Man kan holde ud.

Man kan vente og vente. På noget, på nogen.

Man kan finde og findes.

Igen og igen.