Om nederlag
by Louise Juhl Dalsgaard
Det er ikke slagene, der gør ondt. Når først de falder, er det ren overlevelse. Bide tænderne sammen og stå igennem.
Det er lyden i luften.. lige før. Eller manglen på lyd. Manglen på luft. Den isning, der rammer sjælen og trækker ilten ud af alting. Omkring og indeni.
Det er alt det andet. Op til. Vejr, der ikke trækkes og farver, der mister glød. Det er skridt, der ikke længere høres og et blik, der panorerer. Væk. Forsvinder
Det er det håbløse forsøg på at holde sammen. På noget, der for længst er gået i stykker.
Så man må knuse. For at kunne samle skårene. Igen.
Det er ikke slagene, der gør ondt. Det er uafvendeligheden.
Alting er hårdt lige før… Når først man har sprunget – så mærkes det meget lettere… Verden ville være et nemmere sted, hvis der ikke fandtes lige før…
Kram Blogwoman
Alting er hårdt lige før… Når først man har sprunget – så mærkes det meget lettere… Verden ville være et nemmere sted, hvis der ikke fandtes lige før…
Kram Blogwoman
Uafvendeligheden. Det er sådan, det er. At kunne være i den uden at gå i panik. Og vente på en løsning, som ofte eer der. Og somme tider ikke.
Nu ved jeg ikke, om du nogensinde har prøvet at uddele slag. Så vil du vide, at den følelsesmæssige tilstand forbundet med dette faktisk svarer nogenlunde til den, du som modtager oplever. Den efterfølgende følelse skulle så gerne være af en anden karakter, men er det ikke altid. Som du ved er der nogle mennesker, der føler stor glæde ved at slå, ligesom der, faktisk, osse findes folk, der føler glæde ved at blive slået. Ingen af delene er tegn på sundhed, men for at vi skal kunne forstå disse mennesker er det nogle gange en god idé at lægge mærke til, hvordan ‘teknikken’ fungerer hos os selv.
PS: Jeg er lidt usikker på, hvad du mener med ordet ‘uafvendelighed’. Har aldrig hørt det før. Kan du definere det?
Kæreste Blogwoman:
Lige præcis!!!!
Hvis bot der ikkevar et lige før…alting. Bare NU. Hos mig er der kun Før (som et eller andet sted er en gisning om et Efter?). Aldrig Nu.
Men Efter er aldri så galt som Før. Og vice versa.
Knus lige tilbage til dig!!
Engleord:
Det uafvendelige kan rumme stor frihed. Men kan også være et fængsel. Afmægtigheden ved ikke at kunne ændre.
Tror dog, at du har meget – MEGET – ret i, at en accept af verden som den er ofte er en befrielse og frihed. Tro. På det bedste. Når man ikke kan andet… 😉 (ikke at forveksle med fatalisme, men jeg læser heller ikke din kommentar som fatalistisk)
Hav en dejlig dag. Uafvendelig, som den er 😉
Kjeldsen:
Nej. Jeg har aldrig uddelt slag. Og med min størrelse er det nok klogt 😀
Men jeg hører til den slags mennesker der ikke tror på, at der er den store forskel på bøddel og offer. Andet end positionen. Og som derfor også tror, at den oplevelse jeg beskriver er meget lig den, der opleves af “uddeleren”. Det handler om at stå ved en mur. Og ike kunne se, at muren kun er en meter lang og at man bare kan gå uden om. Man ser KUN muren. Og fyldes af afmagt. Og giver op…Indtil det er overstået.
Nu handler dette her ikke om fysisk vold. Men om psykisk at føle sig ydmyget. Tabt. Svigtet. Ikke bare af andre. Men også af sig selv. Worst case scenario. Men jeg tror ikke der er den store forskel,- jeg tror håbløsheden føles ens i de to situationer.
Uafvendelighed. Dét, der ikke kan ændres. Dén situation, der ikke kan vendes. Om. Standses. Lidt ligesom døden…den kommer før eller siden. Uanset 😉
Super velformuleret uformuleret længsel. Igen…
Kæreste Penpal:
Super dejlig og kærligt formuleret ros. Tak! Tak! Og knus….
Flot, ballast, at så få linier kan sige så meget…
Anjoe:
Selv tænker jeg: Alle de linier jeg skriver. Igen og igen.Og så lidt jeg får sagt ….
Men tak 😀
Jeg er helt med på, at vi ikke taler om vold – fysiske slag. Det forstår jeg godt. Forskellen mellem det raske og det syge menneske er, at et rask menneske ikke uddeler slag – altså sårer et andet menneske – uden selv at blive ramt af slaget. Den dårlige samvittighed, efter at have dummet sig, er mindst lige så svidende og grim som at blive såret. Derfor er der dobbelt så stor grund til at lade være. Tak for definitionen af ‘uafvendelig’. Nu er jeg med.
Min gode Kjeldsen:
Uanset at du hader enighed, erklærer jeg mig enig i ovennævnte: At ramme og at blive ramt er ikke modsætninger, men en dobbelsidet mønt!