Der er intet obskønt over din poesi. Det må du aldrig tro. Tak for dig, og din måde at være på. Din stråleglans skinner igennem alt det mørke. Og selv om lyset kommer i mange farver hos dig, er det altid meget smukt.
Knus fra mig.
Jeg tror min obskønitet består i den evigt insisterende søgen min krop og min pen rummer. Hænderne, der rækker ud. Blikket, der trygler. Ordene, der kalder….
Lidt ligesom fattige børn på gaden i Bangladesh: Pludselig bliver de bare for mange. For tætte. For slibrige i deres betleri.
Tak for din søde søde hilsen på bloggen min… Jeg er vendt tilbage – og fyldt op i hovedet med oplevelser, i maven med mad og øl og i kufferten med alt for mange ting, der kostede alt for meget. Men det er dejligt at være tilbage i Blogcity – og alle de dejlige mennesker og fantastiske ord.
Knus Blogwoman
Nej du må da ikke. Du svæver bare væk, det er da smukkere!
Acq:
Forsøgte engang, men stødte hovedet mod himlen.
Nu sidder jeg bare tilbage med en bule, skuffelsen og en vanvittig hovedpine 😉
(samt skam, skyld og et svulstigt sprog. Suk)
Der er intet obskønt over din poesi. Det må du aldrig tro. Tak for dig, og din måde at være på. Din stråleglans skinner igennem alt det mørke. Og selv om lyset kommer i mange farver hos dig, er det altid meget smukt.
Knus fra mig.
Når jeg læser dine indlæg ser jeg dem altid som billeder eller små animationer. Det er obskønt.
Penpal:
Søde, søde, søde….
Kan en blå strandet hval svæve? Ja med dine ord in mente, kan den 🙂
Tak og mange knus
Patton:
Er det mine ord eller dine efterfølgende fantasier der er obskøne? 😀
For hvis dine animationer indehoder en Lassie-figur i kombination med visse vrangside-indlæg, så kan jeg forestille mig lidt af hvert 😉
PS:
Jeg tror min obskønitet består i den evigt insisterende søgen min krop og min pen rummer. Hænderne, der rækker ud. Blikket, der trygler. Ordene, der kalder….
Lidt ligesom fattige børn på gaden i Bangladesh: Pludselig bliver de bare for mange. For tætte. For slibrige i deres betleri.
STOP BALLAST!
Tak for din søde søde hilsen på bloggen min… Jeg er vendt tilbage – og fyldt op i hovedet med oplevelser, i maven med mad og øl og i kufferten med alt for mange ting, der kostede alt for meget. Men det er dejligt at være tilbage i Blogcity – og alle de dejlige mennesker og fantastiske ord.
Knus Blogwoman
Jeg så bare en person stige til vejrs med balloner. Efterfølgede dukkede Peter Pedal op,derefter blev det noget rod.
Patton:
Lidt i retning af Dumbo, elefanten der fløj ved hjælp af sine ører?
De var sgu også lidt obskønt.
Har jeg fortalt dig, at du er lidt fantastisk?
he he he he “obskøn poisi”
det er lige hvad det er!
dejligt 😉