(sos)
by Louise Juhl Dalsgaard
Hvis du finder mig på gåben med en dyne i favnen i nødsporet på E45, så ring ikke 112. Det er ikke mig, den er gal med, men alle dem, der haster forbi, mens jeg noterer i min lille bog, hvor mange nødtelefoner der ikke mere findes på E45.
.
Eksemplet viser, hvor subjektivt vi opfatter verden omkring os. “Der er ingen nødtelefoner langs E45” lyder negationen. Nej, og der er heller ingen lyserøde elefanter eller flyvende spaghetti monstre. So what? Har du overhovedet udtalt dig om virkeligheden? Du har kun udtalt dig om ikke-virkeligheden. Eller hvad?
Sandheden er naturligvis, at virkeligheden opfattes subjektivt. Du leder forgæves efter nødtelefoner og ser derfor ikke andet end ikke-nødtelefoner.
Sartre havde engang et møde med Pierre, men kom et kvarter for sent til mødet. Da han kommer frem, er Pierre der ikke. Alt hvad Sartre ser er Ikke-Pierre. Hele cafeen, alle stole, borde og gæster er reduceret til en negation, Ikke-Pierre.
Ligesådan med de, som søger Gud. Overalt ser de Ikke-Gud.
Finder de ham,
….er han pludselig overalt, selv i det mest bestialske mord eller altødelæggende jordskælv.
Påstås det.
Måske er der et sted derude et parallelunivers fuld af dronter, telefonbokse, videobutikker og nødtelefoner.
Måske.
virkeligheden er et falsum, jeg render rundt og forholder mig til virkeligheden, som om den virkelig er, du har ret, videobutikkerne, jeg savner stadig, der var særligt én: Granada Video på Frederiks Allé, bemærk, den findes der stadig – i mine tanker, verden bliver aldrig den samme, på godt og ondt, jeg græder ikke, men jeg har stadig mønter i lommen, hvis jeg skulle få brug for at ringe til 0059.
du kan forbyde et savn, men det forsvinder det sjældent af. lyserøde elefanter, ftw.
0059 er ledigt nu, jeg tror jeg vil ansøge om det. men der skal kun kunne ringes til det fra telefonbokse. eller nødtelefoner.
Det er en god ide. Jeg overveje at ændre denne blogs navn til http://www.0059.dk
Cool.