Agnes dagbog, side 53.
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg tror, jeg har tid nok: til frøer og firben og andre umulige dyr.
– Og til at tude, næstenlykkeligt. Fordi jeg kan. Endelig!, efter så længe at have spyttet mig i ansigtet, for at få noget til at løbe. Noget, der kunne tegne streger på mine kinder; male en stribe gråd, grådighed.
Nu pibler det hele: Snot, tårer, savl, sved. Utæmmet. Aaaahhhh.