Hest XXIII

by Louise Juhl Dalsgaard

1.
Jeg fortæller dig om dengang jeg læste op til en begravelse, et brev, “kære søn'”, han var kun godt tredive. Farens sorg var manisk, han talte uafbrudt i flere timer om ulykken, og forærede mig en flaske cognac og 500kr for ikke at afbryde.
Han kom ikke selv til begravelsen, han skulle sælge sønnens campingvogn, og havde fået en henvendelse fra Fanø. Jeg læste op, det var mere end femogtyve grader den dag, bagefter drak jeg mig fuld i lunken cognac, skålede for et godt salg, alt over 500kr.