Louise Juhl

destory.dk

Ib og farmor

by Louise Juhl Dalsgaard

Min farmor havde en hund , der hed Ib. Seriøst: det hed den! En ruhåret gravhund, der var arrig som et ondt år, hvad man næppe kunne fortænke den i, da jeg med sikkerhed har været monster-irriterende og påtrængende. Men altså alligevel. Ib. Arrig. Gravhund. IKKE nogen god cocktail.

Min farmor ÆÆÆlskede Ib. Eller “Ibbermand”, som hun altid kaldte den. Og hun spankulerede rundt i Sovebyen, med hunden iklædt det obligatoriske højrøde hundedækken og var overbevist om, at alle da syntes at Ibbermand var dejlig. Jeg er ikke sikker på, at virkeligheden helt forholdt sig sådan.

Min farmor lavede altid mad. Hun var husmor i ordets bogstaveligste forstand: Skulle stille med morgenmad klokken 5 når de 14 mejerister, som min farfar havde ansat, skulle have maven fyldt op til en hård dags arbejde. Og varm mad klokken 12 – ligeledes til 14 -foruden min far, hans to brødre og en storesøster. Min farmor lavede GOD mad. En halv liter fløde til sovsen og altid tyttebærmarmelade som tilbehør til kødet. Og en fantastisk triffli!!!! Der var nemlig altid dessert. Hos min farmor. Jeps: altid dessert!

Min farmor var lille og trind og lidt skrap. Så hun og Ibbermand gik godt i spænd. Min farmor havde ganske vist ikke et rødt dækken og blev heller ikke holdt i snor. Nej hun havde skræddersyede koboltblå rædsler af en kjole, – hun havde hårnet og gemte sit lommetørklæde i sin brystholder. Hvorfra hun – uden blusel – hev det frem , når næsen skulle pudses…Velbekomme!

Min farmor havde meget store bryster, og det var SÅ dejligt, når jeg – der på daværende tidspunkt var omtrent 1 meter og 40 høj – fik et knus. Det passede nemlig lige præcis med, at mit ansigt blev begravet i hendes vældige barm. Sikke et knus 🙂

Ib. Ibbermand. Og farmor….

No Responses to “Ib og farmor”

  1. tekst siger:

    Fed fortælling – ROFL – At læse den historie
    var bedre end at få et kram af en storbarmet dame –
    nåhh jah – er jo også noget højere end 1,40.

  2. tekst siger:

    Fed fortælling – ROFL – At læse den historie
    var bedre end at få et kram af en storbarmet dame –
    nåhh jah – er jo også noget højere end 1,40.

  3. ballast siger:

    Jamen det var også en fantastisk oplevelse med min farmors knus. Sådan ngen får man aldrig mre: Måske fordi jeg er bleve for høj? Måske fordi RIGTIGE farmødre ikke findes mere?
    Nå, men man kan da heldigvis få andre slags rigtig rare knus 🙂

  4. ballast siger:

    Jamen det var også en fantastisk oplevelse med min farmors knus. Sådan ngen får man aldrig mre: Måske fordi jeg er bleve for høj? Måske fordi RIGTIGE farmødre ikke findes mere?
    Nå, men man kan da heldigvis få andre slags rigtig rare knus 🙂

  5. blogwoman siger:

    Ballast –
    Sad lige og spiste Rugfras med müsli, og tog en sightseeing på din dejlige blog.
    Jeg ser så, at du også har mindet.. Og det var blot et par dage, før jeg blev blogger… Hvor er det pudsigt, at jeg også lige havde et behov for det, som du.. På min blog fortalte du om din farmor, og hendes hund der hed Ib. Det sagde mig en hel masse… Nu har jeg så lært mere..
    Min farmor havde også store bryster… Så jeg ved, hvad du mener 🙂
    Dejligt minde…

  6. blogwoman siger:

    Ballast –
    Sad lige og spiste Rugfras med müsli, og tog en sightseeing på din dejlige blog.
    Jeg ser så, at du også har mindet.. Og det var blot et par dage, før jeg blev blogger… Hvor er det pudsigt, at jeg også lige havde et behov for det, som du.. På min blog fortalte du om din farmor, og hendes hund der hed Ib. Det sagde mig en hel masse… Nu har jeg så lært mere..
    Min farmor havde også store bryster… Så jeg ved, hvad du mener 🙂
    Dejligt minde…

  7. Ballast siger:

    Rugfras med müsli???? Fik du ikke noget mælk til,- ellers må det da have været en lidt tør fornøjelse 😀

    Jeg har mange minder. Også om min morfar. Særligt om min morfar. Men har var meget kompleks og derfor også svær at gengive for udenforstående, så det kræver noget tid, at give sig i kast med det. Men måske en dag….

    Åh ja farmor-bryster. De var gode at finde trøst ved 😉

  8. Ballast siger:

    Rugfras med müsli???? Fik du ikke noget mælk til,- ellers må det da have været en lidt tør fornøjelse 😀

    Jeg har mange minder. Også om min morfar. Særligt om min morfar. Men har var meget kompleks og derfor også svær at gengive for udenforstående, så det kræver noget tid, at give sig i kast med det. Men måske en dag….

    Åh ja farmor-bryster. De var gode at finde trøst ved 😉

  9. blogwoman siger:

    Med mælk…..
    Ellers havde det nok ikke været en ligeså stor fornøjelse… 🙂
    Blogwoman

  10. blogwoman siger:

    Med mælk…..
    Ellers havde det nok ikke været en ligeså stor fornøjelse… 🙂
    Blogwoman

You must be logged in to post a comment.

Ib og farmor

by Louise Juhl Dalsgaard

Min farmor havde en hund , der hed Ib. Seriøst: det hed den! En ruhåret gravhund, der var arrig som et ondt år, hvad man næppe kunne fortænke den i, da jeg med sikkerhed har været monster-irriterende og påtrængende. Men altså alligevel. Ib. Arrig. Gravhund. IKKE nogen god cocktail.

Min farmor ÆÆÆlskede Ib. Eller “Ibbermand”, som hun altid kaldte den. Og hun spankulerede rundt i Sovebyen, med hunden iklædt det obligatoriske højrøde hundedækken og var overbevist om, at alle da syntes at Ibbermand var dejlig. Jeg er ikke sikker på, at virkeligheden helt forholdt sig sådan.

Min farmor lavede altid mad. Hun var husmor i ordets bogstaveligste forstand: Skulle stille med morgenmad klokken 5 når de 14 mejerister, som min farfar havde ansat, skulle have maven fyldt op til en hård dags arbejde. Og varm mad klokken 12 – ligeledes til 14 -foruden min far, hans to brødre og en storesøster. Min farmor lavede GOD mad. En halv liter fløde til sovsen og altid tyttebærmarmelade som tilbehør til kødet. Og en fantastisk triffli!!!! Der var nemlig altid dessert. Hos min farmor. Jeps: altid dessert!

Min farmor var lille og trind og lidt skrap. Så hun og Ibbermand gik godt i spænd. Min farmor havde ganske vist ikke et rødt dækken og blev heller ikke holdt i snor. Nej hun havde skræddersyede koboltblå rædsler af en kjole, – hun havde hårnet og gemte sit lommetørklæde i sin brystholder. Hvorfra hun – uden blusel – hev det frem , når næsen skulle pudses…Velbekomme!

Min farmor havde meget store bryster, og det var SÅ dejligt, når jeg – der på daværende tidspunkt var omtrent 1 meter og 40 høj – fik et knus. Det passede nemlig lige præcis med, at mit ansigt blev begravet i hendes vældige barm. Sikke et knus 🙂

Ib. Ibbermand. Og farmor….

No Responses to “Ib og farmor”

  1. tekst siger:

    Fed fortælling – ROFL – At læse den historie
    var bedre end at få et kram af en storbarmet dame –
    nåhh jah – er jo også noget højere end 1,40.

  2. ballast siger:

    Jamen det var også en fantastisk oplevelse med min farmors knus. Sådan ngen får man aldrig mre: Måske fordi jeg er bleve for høj? Måske fordi RIGTIGE farmødre ikke findes mere?
    Nå, men man kan da heldigvis få andre slags rigtig rare knus 🙂

  3. blogwoman siger:

    Ballast –
    Sad lige og spiste Rugfras med müsli, og tog en sightseeing på din dejlige blog.
    Jeg ser så, at du også har mindet.. Og det var blot et par dage, før jeg blev blogger… Hvor er det pudsigt, at jeg også lige havde et behov for det, som du.. På min blog fortalte du om din farmor, og hendes hund der hed Ib. Det sagde mig en hel masse… Nu har jeg så lært mere..
    Min farmor havde også store bryster… Så jeg ved, hvad du mener 🙂
    Dejligt minde…

  4. Ballast siger:

    Rugfras med müsli???? Fik du ikke noget mælk til,- ellers må det da have været en lidt tør fornøjelse 😀

    Jeg har mange minder. Også om min morfar. Særligt om min morfar. Men har var meget kompleks og derfor også svær at gengive for udenforstående, så det kræver noget tid, at give sig i kast med det. Men måske en dag….

    Åh ja farmor-bryster. De var gode at finde trøst ved 😉

  5. blogwoman siger:

    Med mælk…..
    Ellers havde det nok ikke været en ligeså stor fornøjelse… 🙂
    Blogwoman

You must be logged in to post a comment.