Om nederlag

by Louise Juhl Dalsgaard

Det er ikke slagene, der gør ondt. Når  først de falder, er det ren overlevelse. Bide tænderne sammen og stå igennem.

Det er lyden i luften.. lige før. Eller manglen på lyd. Manglen på luft. Den isning, der rammer sjælen og trækker ilten ud af alting. Omkring og indeni.

Det er alt det andet. Op til. Vejr, der ikke trækkes og farver, der mister glød. Det er skridt, der ikke længere høres og et blik, der panorerer. Væk. Forsvinder

Det er det håbløse forsøg  på at holde sammen. På noget, der for længst er gået i stykker.

Så man må knuse. For at kunne samle skårene. Igen.

Det er ikke slagene, der gør ondt. Det er uafvendeligheden.