Louise Juhl

Forleden købte jeg en uro i kraftig karton, den var på tilbud i Imerco og med pingviner. Jeg forklarede ekspedienten, at det var en gave til et endnu ufødt barn, jeg ved ikke hvorfor, jeg sagde sådan. 
Der er så meget, jeg ikke ved, og så mange ting, jeg ikke forstår. Mig selv, for eksempel, hvad jeg gør og køber, siger. Måske er det derfor, jeg elsker pingviner, de her fugle, der hverken kan flyve og eller gå, kun vralte og vinke. Det giver ligesom ingen mening, men hvem siger også, at det skal det. Jeg er glad for dem – og for min uro. Den var nedsat med 40%, ekspedienten pakkede den ind for mig, sagde: “Den er jeg sikker på, barnet bliver glad for”.
Det er jeg også.