Louise Juhl

destory.dk

Month: februar, 2020

Ensomig #802

Jeg har læst et sted, at det danske pindsvin er truet af udryddelse. Eksperter mener, at det skyldes indavl. Jeg har ét i min have, det virker nu ikke bekymret, måske har det ikke læst avisen. Jeg talte engang med en psykolog om den slags, om smalltalk og indledninger uden fortsættelse. Han forklarede mig, at […]

Ensomig #801

Jeg drømmer, at en god ven holder oplæg om Omsorgsfuld Kommunikation, undervejs inviterer hun en række kolleger med i snakken, men kommer ved en fejl til at kalde en Eva for Ester. Evas øjne bliver hårde, hun spørger: – Er det så nu jeg skal fortælle om dine børn? Og uden at vente på svar […]

Ensomig #800

I nat bar jeg tung makeup og et grelt og grådigt næb nu er det lyst og dagen afslører kun det helt generelle:  ansigt armeben og bryster Jeg behøver ikke engang at mærke eftereller at se for at vide at spejlet lover mere end jeg kan holde ud et ansigt, for eksempel, i passpartoutog et køn der peger i alle retninger bare ikke […]

Ensomig #799

Det er Valentinus’ dag i dag hurra for blingbling og mørbankede hjerter. Jeg har ingen planer udover at vande min sukkulenten Skægget Krassulader stort setog til min store fortrydelsepasser sig selvså mine alt for åbne arme hænger ubrugt tilbageog kalder Måske kan fuglene få dem Hvis jeg nu koger dem en kugle af fedt og frøkerner og sulten hud mon de så […]

Ensomig #798

Så slap håbløsheden op, og man må finde noget andet at tage sig til. Det kunne være en sten, man stryger over ryggen, til den giver slip på alt det hårde (prøv at lægge øret imod og lyt: du vil genkende lettelsens suk.) Eller det kunne være den sætning, man fortrød i går og stadig […]

Ensomig #797

klokken er kun 12 og jeg har allerede spist 350 gr ristede løgog drukket en liter pæresaft på vej hen for at få hundenklippet tænder jeg for bilradioenher interviewer de en professor i eksperimentel virologihan hedder allan og taler om superspredere som er en slags mennesker der i højere grad end alle andre menneskerspreder smitteuden selv at blive ramt allan […]

Ensomig #796

Det stopper en dag. Det er ikke noget med, at det løber ud i sandet eller forvitrer, ikke noget med at noget andet dukker op. Det stopper bare, en dag i februar måske, mens resten fortsætter: Heldagsregnen, som har varet ved i over en uge, vindstød af orkanstyrke, en sultkatastrofe i Nordkorea. Jeg springer morgenmaden […]

Ensomig #795

Jeg har ikke flere linser til mine øjne, og ikke flere penge at købe nye for, så jeg må nøjes med de briller, min mor forærede mig, da hun fyldte halvfjerds som tak for, at jeg kom og fejrede hende. Det er elleve år siden, i mellemtiden er mit syn blevet værre, jeg famler som […]

Ensomig #794

Jeg vågner hele tiden op af mig selv, forsøger ikke at tage mørket udenfor personligt. I går havde jeg besøg af min mor og min far, vi spiste surdejsbrød med røget rullepølse og knasende ost, legede med hunden.  I dag er jeg tilbage ved start. Ved vinden og regnen og det tåbelige hjerte, der føler og føler […]

Hudsult

På dr.dk skriver de om vindstød af orkanstyrke og mindst seksogtyve dræbte ved et storcenter i Thailand. Du tager telefonen og vil ringe til din datter, men fortryder og lægger den fra dig igen. Det er altid enten for tidligt eller for sent eller midt i noget vigtigt. Hun har foræret dig et puslespil, sidst […]