Louise Juhl

Jeg gider godtat du elsker mig ja faktisk gider jeg ikke andet.

I dag vil jeg sætte et sommerfugleplaster i panden. Hvis nogen spørger, vil jeg svare, at såret stammer fra en lidt for tidlig og næsten smørgul erantis, der – helt uden varsel – sprang op af skovbunden og ind i mit alt for åbne ansigt, da jeg var ude at lufte hunden i morges. Den […]

Min far og mig. Altså. Vi er som tid og glas, ild og sand. Indtil jeg fyldte 35 talte vi konsekvent forbi hinanden. Et hej blev til et nej, en fremstrakt hånd blev set som en knyttet næve. Vi var frygtelig ens, og mente hver især at kende den anden bedre end os selv, hvilket […]

Jeg talte med min bankrådgiver, Ivan, i går. Han kom mig i møde, mens jeg sad og ventede i et alt for åbent rum på en alt for stor sofa. Han rakte mig sin hånd, spurgte, hvordan har du det? Te? Kaffe? Vand? –Jo tak, svarede jeg, og var i tvivl om, om det var […]

I går var jeg svimmel og varm i kinderne og lynlåsen på min ene støvle satte sig fast. Så sad jeg på trappens nederste trin og hev og sled, til jeg gav op, halv bestøvlet og med flimmer for øjnene. Hunden kom og satte sig ved siden af, måske for at trøste, måske bare for […]

Den er noget gennemsnitligt over sådan en onsdag med kommunefarvet hår og en middelsvær vejrdiagnose i bagagen. – Man vænner sig til det, siger min mor, da vi taler om det i telefonen. Hun ved, hvad hun taler om. 4249 onsdage er det blevet til, langt de fleste er hun kommet igennem uden mén. Hun er i det […]

I dag ville min farmor være fyldt hundrede og ti årting jeg husker: gravhunden Ibsolfaldne gardinerog Jimmy Connors som min farmor afskyedefordi han var sådan en Mors Dreng hun foretrak John McEnroes hidsige temperamentsprængt tunge og surtsyltede asiermen stemte i tre årtier på Poul Schlüter som gav hende røde kinder hver gang han trådte frem […]

Nogle gange når det bliver for rodet og ´det´er migskriver jeg en huskeseddel:MadæblerFarmors fødselsdagOg så videre? Det er dét der´og så videre?´der bekymrer migdet er det afsluttende spørgsmålstegn der får Og til at lyde som et Hvad: Hvad så videre? Hvordan svarer man på det når alt man har at gøre godt med er en […]

Jeg står på bus nummer 21 fra det gamle rådhus og op mod banegården. Nikker til chaufføren, lægger mit rejsekort mod kortlæseren og går gennem bussen, ned til det næst bagerste sæde, hvor jeg altid sidder. Sætter min taske og to poser ved vinduet, mig selv på pladsen ved siden af.Det regner, vanddråber bevæger sig […]

I dag ligner i går og sikkert også i morgen jeg har drukket pulverkaffe og tømt en bakke blåbær i tre grådige håndfulde som om det gjaldt det er fjorten dage siden vi sidst har talt sammen det vil sige vi taler sammen hele tiden taler og taler jeg siger for eksempel: ‘skibet er ladet […]