Døsig
by Louise Juhl Dalsgaard
Noget endte, før det begyndte
I stedet:
En (parentes) – en indskudt bemærkning – en lomme af luft under vand
en bilmotors summen og den behagelige døsighed, der følger
tågelygters slørede blik på ukendte landskaber
midterrabat efter midterrabat og klynger af vejskilte uden tegn.
Dagen som en rute af Undervejshed og Åndedræt:
Et øjebliksfang: den stillestående ballet af en rovfugl på himlen
utydelighed og skarptegnet liv i samme ikke-bevægelse.
Noget mødtes på midten og begyndte at ende.
Well, nu starter jeg altså med at kommentere, så 😉
Kender det der med at noget ender før man får begyndt. Det er piv-ærgerligt. Men ofte kan den reddes hjem, hvis man starter bagfra og bevæger sig ind mod begyndelsen.
Måske?
Mange bag-juls-hilsner
Lonni
Alting mødes. I starten, på midten eller til slut. Tror jeg nok 😉
Men det er primært lommen. Under vand. Dér, hvor start og slut er ophævet. Alt er midte. Det er dén, jeg leder efter i tågelygternes blik.
Selv rigtig glædelig bagjul og for-nytår.
Er det ikke svært at synke til bunds med luft i lommerne?
Patton:
I lommerne er alt muligt!
Man synker ikke til bunds, men svæver til bunds.
Vægtløs tyngde….
Okay.Men svæver man hurtigere ned på bunden hvis man har kvik-sand i lommerne?
Anyway,det er kun godt du kan få mig til at tænke. Det har jeg ikke gjort så meget på det sidste:-)
Ja man svæver hurtigere mod bunden. Med kvik-sand, kvivk- sølv og kvak-salveri.
Kvæk-kvæk. End thinking 😉
Vidunderlige stemningsbilleder! Helt enkelt. Knus og glædelig jul
Åh Penpal, hvor velsignet at finde dig tilbage. Rigtig, rigtig glædelig jul!
Jylland krydset med tågedækket blik. På fjern. Chris Rear og “Driving home for christmas”. En rovfugl i stillestående bevægelse,- udøvende det umuliges kunst.
Dét er simpelthen SÅ godt. SÅ meget mere. End Mig og Mit.
Sender lige lidt kærlig karma din vej!!!
Sikke en dejlig tekst, Balluet. Den er fuld af lommer. Spændende.
Men den dér ‘rovugl’…er den mon farlig? 😉
“Dagen som en rute af Undervejshed og Åndedræt:”
Wooooooooooow.. jeg er næsten ordløs!
jeg får helt lyst til at danse om juletræet igen….
kom skal vi? 😉
“gædelig jul & baghjul”
Beologen:
Rovfuglen er smuk i al sin grusomme yndefuldhed.
Sådan er rovdyr: Meget tro mod deres behov.
Og således meget farlige 😉
Spunky:
Jeg ville da være farligt ked af, at gøre dig ordløs. Jeg afventer jo en Spunkypedia i det ny år 😀
Så lad os endelig danse. Om juletræet eller (som katte) om den varme grød…
Dans er under alle omstændigheder godt for kredsløbet 🙂
Gisp…bare jeg ikke bliver hakket i hovedbunden af den dér grovugle 😉
Kæreste Ballast
Må jeg låne dine ord et øjeblik? Jeg vil nemlig lige dvæle lidt…
Knus og tanker Blogwoman
Beolog:
Ingen hakker på dig. Det er jeg skker på! 😉
BW:
Dvæl løs, dvæl løs….Og kom så tilbage, dit vidunderlige menneske!
Bare det er Mesterhak, såå…! 🙂
Beo:
Jeg har faktisk hørt en pudsig historie om en forsker, der ønskede en storstilet undersøgelse af, hvorfor spætter ikke får ondt i hovedet af alt det hakkeri.
Han blev leet ud.
Nu mange år senere har han modtaget stor anerkendelse for sin forskning, der har være banebrydende for vor viden om..nå, ja et eller andet jeg ikke husker.
Pointen er bare, at hak kan blive til Mesterhak. Med tiden… 😉
Sååå…. 😉
Knus
Tankevækkende, må jeg sige – men Ballast…hvad er en ‘rovugl’ egentlig?
ha ha ha ha ha
Beo du er simpelthen for skarp.. *GGG* 😆
Nuvel, Spunky…måske er ‘ond’ et mere dækkende ord 😮
Kære Beo:
Nu har du jo et udestående med mig, i forhold til korrektioner (var det noget med datterens fødselsår??), så jeg har ENDELIG fattet pointen.
Takker ydmygst for rettelsen 😀
Men Beo: Ond? Arhhh, hva???? Grrrrr… 😉
Pyyyyha, Ballast…nogle gange bli’r jeg dødeligt træt af min egen pernittengrynethed, som jeg ikke selv kan leve op til…suk.
Tak fordi du tager det så mildt 🙂
Jeg elsker jo de skæve ord…’rovugl/grovugle’.
De slags lever lyrikere af/på 😀
Kære Beo:
Jeg elsker jo dit alfeblik…a nej falkeblik 😉
Det er jo den slags ordelskere lever af og på. Nemlig!