Døsig

by Louise Juhl Dalsgaard

Noget endte, før det begyndte

I stedet:

En (parentes) – en indskudt bemærkning – en lomme af luft under vand

en bilmotors summen og den behagelige døsighed, der følger

tågelygters slørede blik på ukendte landskaber

midterrabat efter midterrabat og klynger af vejskilte uden tegn.

Dagen som en rute af Undervejshed og Åndedræt:

Et øjebliksfang: den stillestående ballet af en rovfugl på himlen

utydelighed og skarptegnet liv i samme ikke-bevægelse.

Noget mødtes på midten og begyndte at ende.