Brev til K
by Louise Juhl Dalsgaard
Du,
At få mor + barndom + nattepisseri
til at give (=) taknemlighed og moden adfærd, kræver en del:
Er det to-tabellen, ti-tabellen, jeg skal bruge?
Er det op-i-røven-tabellen?
Jeg ved ikke om fjernhealing vil hjælpe. Summen af erfaringer er jo ikke andet end en sum, ja en evig summen, sumsumsum. En lille hveps, bi, whatever, et hidsigt insekt, der lever for at stikke og så? Så er den prut slået, dét had leveret, det liv kortsluttet. Sikke en metier. Er det facit på hvepsens regnestykke?
I går så jeg en udsendelse om en mand, der mente at svaret findes før spørgsmålet er relevant.
Kære univers: kan mariehøns hedde andet end Marie? Er strudsen Rasmus bange for verden, eller er verden bange for Rasmus, fordi han stikker hovedet i busken?
Jeg har ikke den tiltro til den slags. Spørgsmål og svar. Jeg har forsøgt mig med det, kære ven, i årevis. Det eneste det har ført til, er et tiltagende ubehag ved at sige mit eget navn højt.
Der går en ørentvist rundt i min vindueskarm. Jeg ved ikke, om den nyder udsigten denne onsdag før påske: frihed, sol, græs. Om den ved, at der er et tykt lag termoglas imellem den og det derude, og om det er et spørgsmål, der på nogen måde er relevant for ørentvisten?