Brothers before Bitches

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg kunne aldrig huske hendes navn, jeg kaldte hende for Anna Beth, Annastasia, Anna Rosa, Anna Maj, fremmede og fine navne, men ingen af dem var hendes.
Hun havde langt kraftigt hår, der nåede til midt på ryggen, mørkerødt – næsten brunt. Det var kun, når solen faldt lige på, at det røde kunne ses, så lyste hun til gengæld som en fakkel. Hun holdt af at være sin egen, en hel vinter kom hun i skole i bare tæer, udenfor var det tre graders frost. Når nogen spurgte hende hvorfor, svarede hun: ‘Er det vigtigt?’
Hun var kæreste med en rocker. Hver dag hentede han hende fra skole, motorcyklen var med højt ryglæn og fremskudte benstøtter. Hans krop var tatoveret fra ankel til ansigt, et flimmer af farvet hud, han kaldte hende ‘My Favorite Bitch’ og gav hende gaver. Halskæder, en ræv til om halsen, en taske med logo. En dag kom han ikke mere, hun sagde, at hunvar færdig med at være den sidste i rækken. Brothers Before Bitches. Det var efter dét med bruddet, at hun begyndte at gå i bare tæer.

Hendes far var græsk, moren halvt svensk. Hun havde også en yngre søster, men hende så vi aldrig, hun boede vist i en anden by og ved en anden familie, der holdt heste. De sås aldrig, udvekslede gaver med posten til jul og fødselsdage, ikke mere end det. Hun skar ansigt, når hun talte om hende, kaldte hende ‘min såkaldte søster’. 
I ottende klasse skiftede hun skole, hun sagde, hun var træt af provinsstemning og dumme spørgsmål: ‘So long!’ Senere fik vi at vide, at hun havde åbnet en butik med accessories – “BlikFang”, hed den. Hun stod selv for det hele, indkøb, ekspedition, regnskab. Butikken lukkede efter nogle år, det var vist nok noget med ham eks’en.
For nylig stødte en fra klassen hende igen – i en kø i City Syd, skrev hun. Hun havde lignet selv, selvom håret var klippet kort – ‘fødderne var stadig bare.’ Hun havde tænkte på at hilse på hende, men kunne ikke komme i tanke om hendes navn, det var noget med A. Det eneste, hun kunne komme i tanke om var ‘My favorite Bitch’, og det var, syntes hun, ikke rigtig passende at råbe i et storcenter.