Louise Juhl

destory.dk

Category: vrang

Nærmere

Når tågen pakker verden ind og mågerne flyver lavt på himlen, søger jeg mod vandet. Mod havnens grusomtgrå industri og kranernes knejsen. Så langt øjet rækker: Gråt i gråt Luften er umulig at ånde, så tyk er den af fortættet fugt og noget andet, noget ensomt – mågeskrig. Så står jeg der og ser. Ser […]

Vrangsider VIII

Jeg vil kvæles i min klæbrige retorik forføres af gennemskuelige løgne: ”Græsset må ikke begrædes”

Udråb

Og ja, jeg skal skrive og skrive lige ud ad landevejen og alene registrere og formidle og holde mig selv udenfor. Jeg skal se på busserne der kører og hjulene der drejer og verden der pulserer. Jeg skal vande blomsterne i karmen og nippe de visne blade af; jeg skal tømme min postkasse, mens jeg […]

Milepæle

Og man græder fortvivlet og griber desperat efter nye veje og vildveje at komme videre ad. Alt imens verden af lave – eller bare i gang. Ingen synes at kende forskel. Korthuse bygges for at styrte sammen, bøger skrives for aldrig at blive læst og milepæle sættes ude kontekst. Tilfældigt spredt over landskabet står de -milepælene – […]

Om tyngde

Den tyngde min krop ikke ejer, må jeg som et åg presse ned over mine skuldre som skyld, skam og obskøn poesi

Vrangsider IX (eller om unævneligheder)

Så står man og betragter en flue , der sværmer omkring en lygtepæl på torvet i en forblæst stationsby. Pludselig forstår man hvorfor, en korøv kan synes så tiltrækkende …. ( kan det erstatte det unævnelige f-ord, tøser ? 😀 )

Vrangsider VII

Lad mig dog voldtages af min egen påtagede blufærdighed

Vrangsider VI

Når man finder flere nåle end høstakke, er det så tid at ændre fokus?

Moderation

Ikke alt, der glimter er guld ….ikke alt, der rasler er sabler (og øh…ikke alt, der lugter, er lort)