Jeg er glad for, at du er glad for…at være på besøg 😉
Og nej, det er der, uden at være der og således så meget desto mere værende, i kraft af sin ikke-væren….eller noget….jeg tror bare dét er dét…skal vist ikke BEgribes, men gribes…
Har læst dine ord som et kryds og bolle spil. Prøvet alle kombinationernes mønstre igennem, men taber hver eneste gang til din resistente visdom.
Fascinerende.
Knus
Kære Ballast. Måske har du fat på noget der. Hvis vi hugger en hæl og kapper en tå.
Hvis vi begrænser os så meget at vi ikke længere er til skade for os selv. Hvis vi løfter os op og lader horizonten blive til et nulpunkt der ikke kræver turpas. Hvor man fylder alt op ved ikke at være i vejen for os selv.
Hvor vi bare er. Der i punktets midte.
Dét. Her. Inde. – kommer til at tænke på hjertet, der bare sidder der-inde, og alligevel har så stor betydning for os alle sammen. At det er livet selv. At vi forbinder alle vores følelser i hjernen med dette lille røde organ i midten (lidt til venstre). Og hvordan alt der-ude er afhængigt, af det der-inde.
Nå, men så er man nok også i det lidt lommefilosofiske hjørne idag – og så er man nok også bare tilbøjelig til at tænke på hjertet, når man læser dine ord….
Knus Blogwoman
Hvorfor mon jeg ikke kan rigtig kan formulere mine tanker omkring dine skrevne ord, ballast? Tror nok at det er fordi, du omkring dig selv nævner, at du ikke kan leve uden humor, og mestens når jeg læser dine indlæg, ja så bliver jeg for tænksom og tilmed lettere depri ;-(
Du er dog absolut altid et besøg værd – og man skal jo også se sandheden i øjnene, takker dig, ballast, og giver et tæt kram 😉
Hvor er jeg glad for, at du hænger ved. Trods alt. Det er ikke just sjovt at have rollen som bøddel. Lyseslukker. Grib. Messenger.
Tro mig: Det er ikke intentionen.Jeg har bare så meget nemmere ved at kapere det ukapérbare (findes det ord??? Nej, men…), når det får form af skrift. Så har jeg noget at forholde mig til. Kæmpe imod. Vælge fra.
Og så kan jeg le (altså grine-le – ikke Mand Med Le-le 😀 ).
Igen…nogen gange 😉
Alt. Det. Imellem.
Dét. Kan. Alt.
Tak for Dét 🙂
Thillo:
Hvor dejligt med besøg igen!!!
MellemRummene har altid været mit primære fokus. Åndehuller og nærvær. Dét, der ikke Er og som derfor netop Er, ved ikke at være….
Maria B:
Tak. For. Dét. 😀
(Du. Er. Sød. )
og Alt for damerne.
Kan jo godt lide at være på besøg 😀
Er det der, fordi man ved det er der.. eller?
Patton:
Eller “Hendes Verden” eller…. 😀
Thillo:
Jeg er glad for, at du er glad for…at være på besøg 😉
Og nej, det er der, uden at være der og således så meget desto mere værende, i kraft af sin ikke-væren….eller noget….jeg tror bare dét er dét…skal vist ikke BEgribes, men gribes…
Knus
Har læst dine ord som et kryds og bolle spil. Prøvet alle kombinationernes mønstre igennem, men taber hver eneste gang til din resistente visdom.
Fascinerende.
Knus
Penpal:
Prøv med en fjerde dimension: Intet.
Så er der for alvor mange muligheder. Mange ricisi.
Måske man bare skal undlade flere dimensioner. Istedet indskrænke. Afskære. Minimere….Bliver tingene så nemmere?
Knus
“græseløst begær”
slet ikke dårligt…. også på den anden side.. for meget begær kan også i sidste ende blive til besvær…
jeg ved ikke om der er noget der hedder dobbeltbegær, (hvis…. så måske i familie med dobbeltmoral)!
et slapt mandags knus fra en træt blæksprutte! 😐
Kære Ballast. Måske har du fat på noget der. Hvis vi hugger en hæl og kapper en tå.
Hvis vi begrænser os så meget at vi ikke længere er til skade for os selv. Hvis vi løfter os op og lader horizonten blive til et nulpunkt der ikke kræver turpas. Hvor man fylder alt op ved ikke at være i vejen for os selv.
Hvor vi bare er. Der i punktets midte.
Knus.
Dét. Her. Inde. – kommer til at tænke på hjertet, der bare sidder der-inde, og alligevel har så stor betydning for os alle sammen. At det er livet selv. At vi forbinder alle vores følelser i hjernen med dette lille røde organ i midten (lidt til venstre). Og hvordan alt der-ude er afhængigt, af det der-inde.
Nå, men så er man nok også i det lidt lommefilosofiske hjørne idag – og så er man nok også bare tilbøjelig til at tænke på hjertet, når man læser dine ord….
Knus Blogwoman
Hvorfor mon jeg ikke kan rigtig kan formulere mine tanker omkring dine skrevne ord, ballast? Tror nok at det er fordi, du omkring dig selv nævner, at du ikke kan leve uden humor, og mestens når jeg læser dine indlæg, ja så bliver jeg for tænksom og tilmed lettere depri ;-(
Du er dog absolut altid et besøg værd – og man skal jo også se sandheden i øjnene, takker dig, ballast, og giver et tæt kram 😉
Penpal:
Ligesom universets sorte huller, hvor centripentalkraften og undertrykket skaber merhed. Nano. At reduceres til et sandskorn, og dermed uendelig…
Orkanens øje.
Knus og kram
Blogwoman:
Dit hjerte. Derinde. Til venstre for midten. Det er et godt sted at være, er jeg sikker på 😀
Jeg ved ikke, hvad Dét er. Men Dét er ikke det samme. Der ude. Og der Inde. Og slet ikke det samme som Dét Andet..
Det ene og det andet.
Og de evige tre.
Man må fire lidt…?
Beologen:
Du har greencard til alt. Det. Du vil. Her hos mig.
Så fir´ du bare løs 😀
Kan man fire sig ud af den. Igen?
Hehe, Balluet…dejligt med lidt varme tværs over bæltet. Over bæltet? a, der må være en blonde. Tihi 🙂
J
Beologen:
Blonde, med J?
Polka-time! 😉
Anjoe:
Hvor er jeg glad for, at du hænger ved. Trods alt. Det er ikke just sjovt at have rollen som bøddel. Lyseslukker. Grib. Messenger.
Tro mig: Det er ikke intentionen.Jeg har bare så meget nemmere ved at kapere det ukapérbare (findes det ord??? Nej, men…), når det får form af skrift. Så har jeg noget at forholde mig til. Kæmpe imod. Vælge fra.
Og så kan jeg le (altså grine-le – ikke Mand Med Le-le 😀 ).
Igen…nogen gange 😉
Begær er alt det andet.