Louise Juhl

bølger ligner negle ligner ødsel strand og guldkorn

[der lå to svaner og troede, de var smukke. men der er noget med svaner, de er ligesom for tunge af betydning, vingerne er skåret af cement. eller også er det vandet, der ikke kan bære dem: al den uskyld, som de nu ligger dér, så hvide som kun grimme ællinger kan være. det må briste. det må det]