Lyden af en hval

Jasper er min storebror. Han er fire år ældre, end jeg er, det er mange år, lige så mange år, som jeg har levet faktisk. Jasper siger tit lyde, nogle gange klikker han med tungen mod ganen, andre gange hvisler han: Tsiii tsiii.
Han er god til at lave lyde, lærerne henne i hans skole siger, at han endda kan sige som en hval under vand. Sådan en særlig undervands-agtig lyd – lidt fjern, men meget smuk.
Far siger, at han skal lade være med at lave lyde, at det forstyrrer. “Det er ikke rigtigt”, svarer mor: ”Jasper forstyrrer ikke”, siger hun, ”han taler bare et andet sprog end os.”
Mor og far taler også nogle gange et andet sprog. Det kan være om morgenen, når jeg spiser havregryn med mælk og tæller alle skefuldene undervejs med høj stemme.
”En, to, tre”.
Så tysser far, schyss!!! men mor siger, ”det ikke kan være rigtigt at alting skal…”. Så ikke mere. Jeg spørger: ”at alting skal hvad?,” men det er far, der svarer, ”din mor er så klog at hun kan undvære hovedet”
Så er det, at mor begynder at tale et andet sprog.
”Please”, siger hun, det er vistnok engelsk, ”could you for once be nice?”.
Eller hun siger ”mind your own business”, og Jasper begynder på den der lyd med tungen, klik, klik, så jeg må råbe, for at blive hørt:
“MÅ JEG ÅBNE LÅGEN I JULEKALDENDEREN? råber jeg, så højt jeg kan, og mors ansigt åbner sig:
“Ja, det kan du tro.”
Inde bag lågen gemmer sig et juletræ med levende lys og en lille fugl på en af træets grene.
”Åh”, udbryder mor, og Jasper løber hen og sætter sig på hendes skød, ser bag lågen:
”Kittevittevit, kvittevittevit”, råber han, og basker med armene, som om de var vinger.
Så rejser far sig, skubber tallerkenen ind midt på bordet, hvisker ”
Thanks for nothing,” og går.
Mor smumler ”your welcome,” men da er han allerede ude af døren.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.