Louise Juhl

destory.dk

Category: Ikke kategoriseret

4 lyder af død og dum

For nylig læste jeg, at tallet 4 i Japan anses for at bringe ulykke, ingen vil bo i et hus, der har nummer 4 og børn, der er mere end tre år men under 5 år gamle, kalder sig ældre-end-tre eller lige-straks-fem. Frygten for tallet menes at bunde i, at det udtales næsten som ordet […]

Døden er et rum af sorg og lys og småkager

Jeg er ikke bange for at dø, men jeg er bange for, at dem omkring mig skal dø. Min mor, min far. Hunden. Da jeg var seks, døde min mormors hund. Den løb ud foran, jeg husker lyden af dæk, der hvinede og hunden, der hylede og min morfar, der måtte gøre en ende på […]

Om ridning og rend-mig-i-røven

Jeg boede engang på et ridecenter. En lang historie, men den korte version er, at det var kommunen der betalte mit ophold. Jeg fik et værelse med himmelseng og skråloft, lærte at ride, men aldrig at holde af det. Jeg kunne bedre lide alt det udenom, at strigle og muge ud, tyde dyrets tegningerne af […]

Gemmeleg

Jeg taler til ingen. I går græd jeg i bilen, måske på grund af træernes raslen, måske på grund kridtgravens hvide. Gazas blødende røde. Jeg holdt så stramt om rattet, at jeg fik kramper i min venstre hånd og måtte holde ind til siden. Tænde katastrofeblinket, vinduesviskerne også, det sidste i håb om at feje […]

Døden er konkret, det er kærligheden også

Efter at min morfar døde, begyndte jeg at læse dødsannoncer, bemærkede mig fonte og skriftstørrelser, og hvor mange bogstaver der var i den afdødes navn. Jeg regnede på, om tværsummen stemte overens med fødsels- eller dødsdag. Den slags. Eller jeg gik på kirkegården og læste på stenene, et barn fik kun otte dage på jorden: […]

Pårørende efterlyses

Jeg husker, at jeg engang så en journalist efterspørge dødsannoncer med efterlysninger af pårørende. Så vidt jeg ved, resulterede det både i en bog og en serie radioprogrammer om de mennesker, der engang havde været nogen for nogen, men som tilsyneladende var endt uden særlig betydning for andre end dem selv. Måske knap nok det. […]

Kortslutning

Jeg læste for nylig en artikel af en professor i matematik og datalogi, Dan Rockmore hed han. Han stillede sig selv spørgsmålet: I hvor høj grad kan vi regne os frem til verdens beskaffenhed? Et spørgsmål, der altid har optaget videnskabsmænd, religiøse lærde og kunstnere, men som de seneste år er blevet meget aktualiseret af […]

Blodforgiftning og lyden i luften lige før en lussing rammer

I går måtte jeg tage bilen til København og retur: Det tog, jeg havde købt billetter til, var aflyst på grund af en nedrevet køreledning. Jeg har en ganske lille og skrabet model Skoda Citigo med tre døre og en bilradio, der kun virker på særligt udvalgte strækninger og ellers lyder som en falden engel, […]

Blodets vilje

Da jeg var 19 år, ophørte jeg med at menstruere. Jeg var to måneder forinden startet på en slankekur, jeg fulgte en kostplan bestående af ylette med drys til morgen, grøn salat med tern af skinke til frokost og kogt kyllingbryst befriet for skind til aftensmad. Jeg lærte hurtigt at reducere, tænkte, at hvis lidt […]

Ven med zen

Det handler om at regne den ud:Hvornår huspriserne topper og trængslen på motorvejen er mindst. Hvornår vinden vender, og det ikke længere er in at “smart i en fart”, men i stedet “ven med zen.” Så godt som alt kan forudsiges ved hjælp af matematiske modeller. Vejret. Aktierne. Hormonniveauet. Det gælder om at høste af […]