Sådan én

by Louise Juhl Dalsgaard

ikke male de blå mærker over med slettelak, ikke pisse på en tændstik, ikke gribe om pigtråd med vilje, trygle om nåde, ikke løfte hænderne som værn mod det usagte, det sivende had, den her hvisken bag ryggen, du er jo syg i hovedet, sådan én som dig. Ikke vige udenom, ikke tale  i tunger, men klippe tungen af, række den frem som en gave, et offer, værsgo, kan du høre, hvor kæft, jeg holder?