Månedsarkiv: august 2019

Ensomig #645

Jeg er vågnet til ritualer og regnvejr. Torsdagen hænger som et stribet gardin foran mit vindue. Jeg hælder kaffe i koppen, smører creme på mine fødder, drager omsorg for de mindste. I udkanten af mit ene øje strejfer en ejerløs … Læs resten

Udgivet i Ingens børn | Skriv en kommentar

Ensomig #644

Jeg sløver sorgen ved at skære den ud i pap: Gøre grin med mig selv. Jeg holder mine følelser ud i strakt arm, peger fingre:– Hvordan synes du selv, det går? spørger jeg med kunstigkælen stemme. Det er uskønt men … Læs resten

Udgivet i Ingens børn | Skriv en kommentar

Ensomig #643

Morgenen er ikke fuglenes skyld, og fuglene ikke min. Jeg skyller kroppen og overvejer, om jeg skal spise ét eller to stykker tyggegummi til morgenmad. Forsøger at komme i tanke om præcis, hvad det var, lægen sagde sidst: – Du … Læs resten

Udgivet i Ingens børn | Skriv en kommentar

Ensomig #642

Der opstår en forsinkelse. Ikke noget særligt – hvis overhovedet? Mellem læber og kys. Mellem dét, jeg fortæller ham (om skrækkelig ventemusik og pizzamel på tilbud hos den italienske købmand.) Dét og så det, der sker, det, jeg lever. Det er … Læs resten

Udgivet i Ingens børn | Skriv en kommentar

Ensomig #641

Vi ender med at takke ja, holder jul hos hans søster. Anette og Thomas bor på et lille husmandssted, de holder får, en gammel race med en særlig fed uld. Hun karter selv garnet, i garagen står en væv med … Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Note, august, forsinket

Det er som om der er noget særligt ophøjet over eksistensen, når solen skinner. Selv på en mandag. Afstandene mindskes: mellem sand og tæer. Mellem vejr, der trækkes og den, der trækker.Mellem hav og ophav. Ikke at det gør nogen … Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Ensomig #641

Jeg har svært ved at få vejret, betror jeg ham en tirsdag i marts. Det er noget med hverdag plus rutiner plus angst plus kærlighed, en meget mærkelig grød med en meget mærkelig konsistens.Han foreslår at vi tager til Italien. … Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Ensomig #640

Mumrik er i haven, vi kan ikke have ham inde, når vi vasker gulvet. Han insisterer, hopper op og ned, forsøger at trykke på dørhåndtaget, skaffe sig adgang. Det eneste, vi kan se indefra, er de lange krøllede ører, der … Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

næsten

Hvad er smukkesthåb eller håbløshed? uanset hvadså mærker jeget ukendt øje i mit ansigtet øjenlågder letter og løfter verdenfra mine skuldre hvisker: Kom og jeg tør næsten ikke lytte men kun næsten.

Udgivet i Eksistens, Engang et Hele | Skriv en kommentar

Ensomig #639

“Håb er uinteressant,” stod der i et digt, jeg læste i dag. Det ramte mig med sådan en styrke, at jeg måtte læse sætningen højt for hunden, der ganske kortvarigt løftede sine ører, for så at lægge dem igen. Håb … Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar