Louise Juhl

destory.dk

Month: marts, 2020

Ensomig #838

Jeg kan huske første gang, det gik op for mig, at det var sådan, det foregik. Det var til et selskab, vistnok hos min farmor, vi fik te og roulade og mini-mazarintærter med pyntebær. Dugen var af damask, og jeg havde var blevet lovet en pakke perlemorsfarvet brevpapir, hvis jeg opførte mig pænt. Jeg var […]

Ensomig #837

Der er så mange måder at håndtere en krise på. Min far, for eksempel, har købt sig en pandelampe, der kan lyse både op og ned og til siden. Hvis man trykker på en knap bagpå, blinker lampen rødt. Man ved jo aldrig. Han har købt den, så han kan læse noder i mørke. Efter […]

Ensomig #836

der er ikke plads til flere venner i mit livjeg har lige sagt nej til Alexander og Charles-der er ikke plads skrev jeghjerter, lunger, nyre, leverdet hele er fyldt op med blod og affaldsstoffer for tiden læser jeg kunmine dage er reduceret til sjuskede notater i marginaf et forestillet liv det er vel détjeg forestiller […]

Litteraturen holder altid åbent

Grundet Corona-karantænen er Materclass-forløbet ved Aarhus Litteraturcenter trukket i det digitale arbejdstøj og arbejder istedet via virtuelle møder, fællesdokumenter og skype-sessions. Vi vil bruge de kommende uger på virtuelle møder, men også på, at hver af de ti deltagere får formuleret, hvordan deres litterære arbejder matcher de fire kriterier, som Statens Kunstfond lægger til grund for […]

Ensomig #835

Du siger, at det ikke nytter at ærgre sig, at det jo alligevel ikke står til at ændre. Og jeg svarer dig ikke, at jeg for helvede vil skide på, hvad der nytter, jeg siger ikke ting, som at min krop er en dødvægt, at jeg er kædens svage led, rutens blinde ende. Det siger […]

enomig #834

Det mælkefede, flødehvide, duernes kurren.Du siger, at vi har så meget at nå. Sammen. Jeg svarer ja. Ostechipsene, for eksempel, der har ligget så længe i skuffen, at udløbsdatoen nærmer sig. Fede og salte, sprøde og bløde, hvad mere kan ønske sig? Et barn, måske. Jeg går udenfor, fanger pollen med tungen, klipper en Hortensia i bund. […]

ensomig #833

intet nyt er intet nytog resten er det samme i lægens venteværelsesidder en mand og læseravisenden vender på hovedetind imellem hiver han et hår ud af sit øjenbryn der er så mange måder at håndtere tiden på:man kan måle afstanden fra pande til murfor eksempeleller man kan lægge øret imod og lytte til sekundernes bløde […]

ensomig #832

Jeg hørte engang en fortælleom en mor der knugede sit barns hånd så fast at hånden brækkede  Du siger at det ikke er min skylddu siger ´ting sker´du siger det ene og du siger det andetrører ved mit ansigt jeg fjerner din hånd – forsvind, nej bliv HVAD? Jeg har glemthvorfor jeg spørger du svarer måske eller du gårja det er dét du gørdu […]

Ensomig #831

Eller du siger: –Vi må tage kontrollen tilbage. Ikke vælge barnet fra, vælge OS til. Så stiller du din kop på bordet, med sikker hånd, som om noget har fundet sin afslutning.Jeg forstår det ikke. Der er ikke noget, der er slut, det er jo for helvede aldrig begyndt.–Prøv ikke at få det til at lyde […]

Ensomig #830

Du siger, at det ikke er min skyld, du siger, ´ting sker´, du siger det ene, og du siger det andet, jeg råber HVAD? du lægger en hånd på min, jeg fjerner den, ikke røre, forsvind, nej bliv, noget skete, nogen bærer skyld, HVAD?, jeg har glemt, hvad jeg spørger om, hvad der skete, du […]