3 på stribe

by Louise Juhl Dalsgaard

1.
Det. Det der. Det der, du ved. Ja altså. Tyngden i brysterne. Den spildte mælk. Tidens daglige overgreb. ‘

2.
Man drømmer om noget andet. Der viser sig som en tabt sko i rabatten på E45. Og man hulker, som var det et barn.

3.
Håbet er en tømmerlus. En lille lilla plet på en nedbidt negl. Under mikroskop ligner det en engel.