Fuglefri eller flugtløs
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg læste for nylig, at fugle, der ikke kan flyve, kaldes for flugtløse fugle. Jeg har aldrig tænkt på det sådan før, på friheden som en flugt. Fra oplagte fjender, Ikea-køer, endeløse powerpointshows, slet skjult hån.
Pingviner har godt nok vinger, men de kan ikke flyve. De må stå i kø, som vi andre, og vente på, at det bliver deres tur. Det løser de ret smukt: De stiller sig i en klump i stedet for på række. Varmer hinanden, udefra og ind og vice versa. Undervejs bytter de plads, så de, der står yderst, får plads i cirklens midte. Sådan fordeler de sol og vind lige – i bogstavelig forstand. Måske er det i virkeligheden en større frihed. Den frihed, der ikke handler om at flygte fra problemerne, men om at løse dem. Sammen. Hvor man ikke slås om pladserne, men fordeler dem, cirkulerer.
Forresten: På mandarin kaldes pingviner for 企鹅. Oversat betyder det “en forretningsgås” – inspireret af dyrenes dragt, der ligner en smoking. Selv tak.
Virkelig en forbilledlig fugl, pingvinen. Tak for det! Jeg overvejer stærkt at blive pingvin i mit næste liv.
Men den er jo flugtløs! Tja. Men er det så vigtigt? Også jeg jeg forbundet det med frihed. Jeg havde i årevis den samme drøm, hvor jeg kunne svæve. Jeg kunne læne mig mod luftens molekyler og på den måde holde mig i luften. Når jeg vågnede, følte jeg stadig, at jeg kunne. Ligesom jeg i vågen tilstand kunne træde vande, altså holde mig flydende i vandskorpen. Men ligesom jeg ikke kan svømme og altså ikke rigtig kan styre, hvor jeg flyder hen, når jeg træder vande, kunne jeg i drømmen heller ikke give den gas og flyve hen, hvor jeg ville. For det meste svævede jeg blot rundt over Århus.
Siden begyndte jeg at tænke, at friheden måske ikke bestod i selv det at kunne flyve, men snarere i netop at kunne vælge, hvor jeg fløj hen.
Tak for denne udvidelse af fortællingen, Jens Peter, jeg tror måske jeg har vinket til dig. I luften over Aarhus, det var i sommeren 2012, jeg arbejdede på en teaterskole, og en af eleverne havde sat sig for at leve som en plante. Det vil sige: Ikke spise eller drikke, som mennesker gør, men alene leve af lys og luft. Det var en smuk tanke, men i praksis meget dum, og sådan er det nogen gange: det man drømmer om, viser sig i at være uhensigtsmæssigt i det virkelige liv. For eleven betød det, at hun besvimede og fik et brud på albuen og måtte opereres ad to omgange.
Jeg tænker, at pingvinen er en pragmatisk fugl. Den har simpelthen fundet ud af, at det godt nok giver point på datingmarkedet med flyveskills, men den foretrækker det nære venskab, sammenholdet, at stå i en kærlig klump, holde af og holde om.
Gud, hvor jeg vrøvler, det er også tidligt på dagen. Hej, hej.